Alt det andet

Der findes også andre muligheder, og vi har ikke prøvet dem! Men her er lidt noter vi alligevel har gjort gennem årene:

Mobilhome:  Det er relativt dyrt hvis man skal køre ret langt, og det går også langsommere med det større køretøj. Hvis man har børn med er det uden tvivl praktisk 🙂  Der er en sand vrimmel af overnatningspladser i hele USA, og det kan være en fin måde at rejse på. Vi gider ikke selv rede sengen hver morgen, vi gider ikke selv lave morgenmaden og vi kan godt lide et ordentligt badeværelse. Så derfor har vi konsekvent fravalgt motorhome. Men hvis du har lyst, så prøv enten FDM eller direkte ved Cruise America .

Tværs over kontinentet på en motorcykel? Born to be Wild? 🙂 Prøv igen FDM – det er igen en lidt dyr fornøjelse når først de nødvendige forsikringer kommer oveni, og det kan være træls at være den der sidder bagpå – men vi forstår godt hvorfor nogen drømmer om at prøve 🙂

Endelig er der jo muligheden for at køre med bus! Hvem har ikke hørt om Greyhounds, som har et pænt tæt netværk af busruter tværs over kontinentet. Det er billig transport. Der er sket meget, siden den ene af os i starten af 80´erne jævnligt kørte med Greyhound mellem Tucson og Phoenix – nu om dage er der stik til din pc og trådløst internet ombord 🙂  Man kan helt sikkert få sig en på opleveren ved at køre med bus, men vær obs på at langt fra alle busstationer ligger i den “pæne” ende af storbyerne, og forsigtighed tilrådes efter mørkets frembrud; ligesom det kan anbefales at rejse mindst 2 sammen, hvis det skal være med bus.