Marts 2016

Onsdag d. 09 Marts:

Så såre Susanne kom hjem fra sin nattevagt på hotellet gik turen til Billund Lufthavn, denne gang helt udramatisk, vi skal nemlig flyve med KLM og de strejker ikke i tide og utide. Fik vores kufferter ind til Orlando vores slut destination, vi havde en kat med for en anden opdrætter, den skulle med i kabinen, ingen problemer. I Amsterdam havde vi knap et par timer inden vi skulle videre til New York. Da vi skulle tjekke ind havde de flyttet os til en anden række da vi så kunne have et ekstra sæde hvor Morris kunne stå så vi havde bedre benplads, er det service eller hvad. I New York havde vi igen nogle timer der skulle gå indden det sidste stykke til Orlando, men så kunne vi nå at få noget at spise og Morris kunne komme ud og strække ben få noget vand igen og en masse opmærksomhed fra øvrige pasagerer, hvilket han nød. Da vi ankom til Orlando stod den nye ejer som glad fik overdraget hendes nye kat, Her skal indskydes at Morris er en Korat (racekat). Mens Susanne fik afleveret kat fik jeg fat i vores kufferter, så over for at få udleveret vores lejebil, over i en anden terminal for af få den og så ellers til vores hotel og på hovedet i seng rejsetid ca 21 timer.

 

Torsdag d. 10 Marts:

Efter en god nats søvn klar til en på opleveren, den stod på Kennedy Space Center, jeg havde på et tidspunkt i januar set på Nasa`s hjemmeside set at der skulle være en opsendelse til ISS rumstationen med gods, desværre er den udsat til senere på måneden, men pyt der er så meget andet og se så hele dagen gik med rundtur samt at se på fugle og alligatorer,disse er i stand til at klatre over et knap 2 meter højt trådhegn, det erfarede de ved selvsyn da der pludselig gik en stor alligator rundt i en af deres bygninger . Så blev der sat pigtråd op i toppen af hegnene. da hele området er naturbeskyttet, der yngler på nuværende tidspunkt 21 ørne par bla. a. Af den guide der var på vores rundtur fik vi at vide at i år 2017 vender opsendelserne af astronauter tilbage til Florida, hvilket de er meget glade for, fordi da opsendelserne med rumfærgerne stoppede mistede over 9000 mennesker deres arbejde! Men i det hele taget en interessant dag, jeg kan kun anbefale et besøg der. Et nyt hotel for at slappe af, Spiste på Red Lobster.

 

Fredag d. 11 Marts:

Spiste morgenmad på hotellet og så rullede vi stille og roligt ned mod Key West, igennem Miami tæt traffik men igen steder hvor vi holdt stille. Besluttede os for at lave en afstikker til en Nationalpark på vejen, Biscayne National Park. Den skiller sig ud blandt de andre nationalparker med at den hovedsageligt består af vandområder. Det er forbudt at fiske i området men er man til snorkle må man gerne det. Vandet er krystal klart så vi så en del fisk, samt et par pelikaner. En lille krølle, nøjagtigt der hvor Visitorcenteret ligger gik en af USA´s kraftigste orkaner i land, nemlig Andrew. Derfra kørte vi til Long Key, hvor vi bor på Lime Tree Bay, har udsigt direkte til vandet. Spiste til aften på en italiensk restaurant hvor al mad er hjemmelavet fra bunden, smagte fantastisk. Tilbage på værelset for at slappe af og se lidt fjersyn.

 

Lørdag d. 12 Marts:

Da fruen kun havde bestil en enkelt overnatning på det fantastiske hotel med den smukke solnedgang, på vej ud mod The Key blev vi nødt til at forlade det. Da vi kom helt ud på Key West, var det første sted vi skulle se det hus Hemingway boede i. Hemingway elskede katte og den dag idag er der katte der går frit rundt på grunden og indenfor, de bliver passet og plejet, og når livets snor bliver for kort begravet der. Da vi var færdige med at se det gik vi ned for at se det sydligste punkt på The Key, næste stop Cuba. Så var det ved at være frokost tid, vi bestemte os for at det måtte blive en is, da det “kun” var 30 grader, amerikanerne laver en god is. Nu var det tid til at shoppe, men det var ikke så nemt endda, da der var gået en sikring i en elmast, herovre hænge alting i luften,det pynter ikke, men vi fandt da et sted hvor det var muligt at handle. På vej til Miami gjorde vi holdt ved en af de mange broer der forbindet øerne, der så vi en leguan. Vel ankommet til vores base for de 3 næste dage og lige slappet lidt af kørte vi til den nærmeste Cheesecake Factory for at spise, de laver rigtig god mad og som navnet lyder himmelsk dessert. Da vi kom tilbage lå der en besked stukket ind under vores dør, at i nat går de over på sommertid, godt at vide.

 

Søndag d. 13 marts:

Så blev det tid til Everglades første del, men inden vi startede spiste vi et solidt morgenmåltid på IHOP. Første stop i parken var at købe en ny kasket til mig da jeg havde glemt den jeg havde taget med hjemmefra, og med min spasomme hårpragt i sydens sol fra en skyfri himmel, så måtte jeg hellere købe en. Derefter gik det ind til den første spadseretur på en lille kilometer. Der så vi de første alligatorer af mange, samt hejre, skarver, diverse fisk i krystalklart vand og guldsmede. Da vi skulle til at køre videre opdagede vi et skilt der advarede mod at gribbe kunne finde på at angribe bilerne, vi så heldigvis ingen. Derfra kørte i ud til et gammelt missilanlæg tilbage fra da Cubakrisen var der, det var det sidste af mange der blev nedlagt i 1979 og som forsøg gjort til et museum p år. Så begav vi os til det yderste punkt ca 50 kilometer ude, her var der mulighed for at komme på en sejltur,den greb vi selvfølgelig. Det første vi så var et par fiskeørne med unger, derefter så vi en portugisisk sømand, en særdeles giftig gople, rangeren fortalte at det kun var anden gang i hans tid han havde set en, så vi var heldige, derefter fik han øje på 3 delfiner, satte fuld fart på båden, hvilket resulterede i at de lejede i hækstrømmen fra båden, som afslutning fik vi 2 krokodiller at se, de lever kun i den sydligste del af parken. ikke så ringe en sejltur. Så gik det tilbage mod udgangen med et lille stop ved noget skovbevoksning, der skulle der være mulighed for at se ugler, de havde dog gemt sig, men pyt alt i alt en rigtig god dag. Spidset til aften på Golden Coral.

 

Mandag d. 14 marts:

Igen lagde vi ud med morgenmad på IHOP, inden turen til en af USA´s bedste ZOO. Vi havde sat dagen af til denne fantastiske park, bestemt at anbefale, nemt at komme rundt, dyrene har gode vilkår og der er mulighed for at fodre giraffen (bogstaveligt talt). Efter en lang dag med ømme fusser som resultat kørte vi tilbage til miami hvor vi kørte igennem en bydel med udelukkende bygninger i gammel Art Deco stil, her kunne arkitekter af i dag godt lære lidt, noget andet en de grimme duplo klodser de tegner nu om dage. Spise på en af vores favoritter når vi er herovre Taco Bell.

 

Tirsdag d. 15 marts:

så var det tid til at forlade Miami for at sætte kursen mod Orlando. Det var uden vemod vi forlod vores hotel, internet forbindelsen der var en by i Rusland, absolut ingen. Igen morgenmad på IHOP og nu skulle bilen også have en tår dag part 2 af Everglades skulle på. Denne omgang kostede det ikke noget at køre ind i parken, da den billet vi købte forgårs gjaldt i 7 dage. første stop visitor centeret, hvor vi så en film om hele området og hvordan man har tænkt sig at genetablere det efter 60 ernes fejlslagne politik med afvanding, et stor stilet projekt som man må håbe vil lykkes for dem og især dyrelivet. Igen mange alligatorer, desværre så vi også et par stykker der var blevet dræbt af trafikken. Ned til Shark Valley hvor vi tog en rundtur med en trolly ,  hvor guiden fortalte om et andet stort problem de har at slås med, nemlig at nogle har sluppet deres kvælerslanger ud og de lever desværre lidt for godt men på bekostning af det oprindelige dyreliv så visse af arterne praktisk talt er forsvundet! Igen alligatorer i alle mulige størrelser og en del fugle samt en masse information om hele området. Derfra en lang køretur op til Orlando, spiste på Cracker Barrel.

 

Onsdag d. 16 Marts:

Så blev det tid til at se om Mickey var hjemme, og jo vi var heldige, det resort vi bor på har en disk hvor vi kunne købe billeter til Disney´s parker, hele området hvor alle parkerne ligger samlet med p pladser kan nemt dække Samsø. Vi valgte Disney World og tilbragte hele dagen der, mine fødder var totalt færdige af at gå og stå. Som afslutning på dagen sen aftensmad på Taco Bell, og så på hovedet i seng.

 

Torsdag d. 17 Marts:

Fik morgenmad på Perkins, til en forandring og det var bestemt ikke dårligt, men det er nu sjældent man oplever at spise dårligt herovre, de overlever simpelthen ikke. Derefter køre vi til Sea World, vi havde ellers talt om at vi skulle tage em stille og rolig dag med mini golf, men Susanne syntes vi skulle tage endnu en park, som vi bestemt ikke fortrød. Efter vi kom ind i selve parken, købte vi en tur bagom pingvinerne, hvor vi kom helt tæt på konge pingvinen, den er silkeblød og dens fjerpragt er meget tæt. Derefter var det en Rock Jumper, en rigtig sød lille fætter. derefter var der en mængde andre shows, og det var rat at se at det var dyr de havde med at gøre, det var nemlig ikke altid det kørte helt efter planen, det sidste show var med spækhuggerne. Tilbage på hotellet  gik vi hen på Perkins for at spise, derefter tilbage, tid til at pakke kuffeter i morgen skal vi tilbage til gode gamle Danmark.

 

Fredag d. 18 og lørdag d. 19 Marts:

Så løb sandet ud for denne gang nu står der hjemrejse på programmet. Fik pakket det sidste ned og vejet for en sikkerheds skyld kufferterne, det er så træls at opdage de vejer for meget når man står i lufthavnen, men ikke noget problem, det er ikke det voldsomme indkøb der er foretaget. Bestemte os for at vi lige så godt kunne trille direkte derud, og så spise en sen morgenmad der. Fik afleveret bilen vi har ikke kørt så meget ( efter vores normale forhold), kun det der svarer til 2155 km. Så stod den på indtjek og der fik vi en lille overraskelse, vi stod og ville tjekke ind selv. men kunne ikke få lov, så kom en flinke dame og sagde at nu skulle hun lige vise os hvordan det skulle gøres, men der gik ikke lang tid før hun så mistroisk på mig. hun spurgte om jeg nu også havde Dansk statsborgerskab, det mente jeg nu nok jeg havde, ja for maskinen bad om visumpapirer, hun skiftede så til en anden og vupti så havde vi tjekket ind hele vejen til Billund. Ingen problemer i Boston, men da vi nåede Amsterdam, syntes politiet åbenbart ikke de skulle lave noget på en lørdag, der var en alen lang kø, det tog ca 1 time for at komme igennem paskontrollen, godt vi havde rigtig god tid der. Hjemme i Horsens ca kl 3.