September 2014

 10. september: Afrejse fra Billund kl. 10,05 mod Amsterdam. Skiftede til jumbojet, hvor vi havde sikret os sæder ved nødudgangen = masser af plads foran os 🙂 Videre mod Kennedy Airport (JFK) i New York, hvor vi hurtigt og glat kom gennem immigration og told.  Vi var en time forsinkede fra Amsterdam, men vi havde alligevel god tid til at finde vores næste fly – Delta Airlines til Reagan National Airport i Washington DC. Utrolig fin indflyvning ganske lavt over byen med udsigt til US Capitol, Washington Monument og Lincoln Memorial, smukt belyst om natten.  Landede endelig på Radisson Airport Hotel ved 23-tiden, og så var den dag lissom gået.


11. september 2014: Så er der dømt tur de Washington, først hen og købe billetter til undergrunden, er ikke så nem som London, men alligevel enkel. Første stop Air and Space Museum, et imponerende sted hvor man virkelig kan se og opleve flyvningens historie, samt en fantastisk IMAX, så en film om rummet der var optaget i 8 gange HD! Derfra lige ned og se US Capitol udefra og så lige en lille spadseretur på 1,5 kilometer til Washington Monument hvor vi hjemmefra havde købt billetter for at komme op og se Washington lidt fra oven, fantastisk udsigt. Så ned for at se om Barack gav kaffe, men han var ikke hjemme 😉 derfra hjem og slappe af før vi gik ud og spise på en italiensk restaurant.


12 september 2014: Efter gårdsdagens tur med undergrunden, hvor prisen på en dagsbillet koster 17,5 dollars besluttede vi at købe et togkort der inkludere for 10 dollars togtur. det viste sig at på trods af vi kørte betydeligt mere denne da opbrugte vi ikke kortet, så opfordringen er køb et kort uanset man kin er der en dag! Så blev det tid til at vi skulle ind og se Pentagon, havde læst hjemmefra at det var forbudt at have tasker eller noget so helst andet med, så det havde vi selvfølgelig ikke, men det viste sig at være en and. Selve rundvisningen var interessant, fik at b.and. at vide hvor hurtigt Pentagon blev opført, 16 måneder, hvor mange telefonopkald der bliver foretaget om dagen, 200000 stk. hvor mange af præsidenterne der aftjent deres værnepligt i flåden, det har 8 af dem og mange andre ting, så også hvor det fly der ramte Pentagon 11 september 2001. Hjem på hotellet for at hente kamera og så ind i byen igen. Jefferson- Lincoln- Wold War 1- og Martin Luther King Memorials, samt få stempler i vores National Park Pas. Totalt udkørte tilbage på hotellet og pakke i morgen går flyet til Californien.


13 september 2014:   Stod op før en vis mand fik træsko på for at komme i lufthavnen, tog hotellets shuttlebus og blev sat af ved Airtran`s afgangsgate og var tjekket ind på under 5 minuter, skulle med morgenflyet til Milwaukee og skifte til San Fransisco. Stod og ventede et godt stykke tid på vores bagage. Susanne havde på forhånd bestilt bil ved  AVIS, og derfor undgik vi en alen lang kø, fik udleveret bilen på under 5 minuter og så startede vores road trip så småt for alvor. The Bay Bridge er blevet gevaldigt opgraderet siden vi sidst vat her. Videre til Winters, hvor vi skulle besøge Niels Pedersen og hans hustru.


14 september 2014:   Fik en god nats søvn, stod tidligt op og fik morgenmad, snakkede lidt med deres nye katte som kommer fra UC Davis, de havde aldrig været ude før de kom hjem til dem men efter 14 dage var det som alle “rigtige” katte, så  tæt ligger det vilde gen på katte. Vi kørte forholdsvist tidligt fra dem, og besluttede at køre at køre til Lassen Volcano Park allerede i dag. Vulkanen er stadig aktiv, sidst den var i udbrud var i 1915. Stoppede ved et af udsigstpunkterne for at tage tage et par billede af  en sø, pludselig spøger en af de andre der står der om jeg har set bjørnen, det må jeg indrømme jeg ikke har, hun udpeger hvor den er, og der stod en flot stor sort bjørn. Så kan det godt være jeg fik travlt med at komme hen til bilen for at få teleopjektiv på, Susanne sad i bilen og så lidt forundret ud da jeg kom farende, men da jeg fortalte hvorfor kan det godt være hun kunne komme ud og det kunne kun gå for langsomt. Fra Lassen gik det til Red Bluff, spiste til aften på Applebees.


15 September 2014:   Spiste morgenmad på hotellet og så forbi Starbucks for at få en latte, derefter gik det mod Reno, skulle have været i Lassen Volcanic Park, men den klarede vi jo allerede i går, så vi kørte til Portola for at se Western Pacific Railroad Museum, det viste sig at vi faktisk havde vøret der før, nemlig dengang vi var med tog mellem Chicago og Sacramento. Derfra kørte vi til hotellet. Siena er et ældre hotel ligesom det vi ellers har set her i Reno. Gik over for at spise buffet på Harrahs, fik rigeligt til en fornuftig pris.


16 September 2014:   Stod tidligt op og forlod Reno allerede kl. 8; havde en lang dag på vejene foran os, en såkaldt transport dag. Spiste morgenmad på Denni´s og tankede bilen, købte colaer til os selv og så videre. Vi skulle faktisk hele vejen af Highway 50 også kendt som The Loneliest Road. Undervejs gjorde vi holdt for at se nogle petroglyffer, som er vægmalerier udført af indianerne. Flere gange undervejs kom vi også forbi hvor Pony Express havde haft nogle af deres stationer, (se 11 september 2013). Senere kom vi forbi en af verdens største åbne kobberminer, startede i 1903 og er stadig i drift. Ankom sidst på eftermiddagen til Richfield, kørte ned og væltede Walmart.


17 September 2014:   Sov længe og spiste et solidt morgenmåltid på hotellet, fik pakket bilen og ud på motorvejen. Vi kørte af Interstate 70 East, nok noget af det smukkeste stykke motorvej vi nogensinde har kørt på, det var spektakulært! Stoppede adskillige gange for at tage billeder, et af støderne købte Susanne nogle halssmykker af nogle Navajo indianere. Vores første nationalpark var Canyonlands National Park, et kæmpe område gennemskåret af utallige canyons, vi så kun en ganske lille flig af den da det er meget begrænset hvor meget det er muligt at køre rundt, men igen en fantastisk natur. Fik set en del af de udsigtspunker det var muligt at komme til. Derfra gik tur tilbage til motorvejen og ned til Arches National Park som ikke ligger lagt fra den forrige  nationalpark. Her kan man se utallige natur skabte broer/buer, som er blevet skabt over tusinder af år, nogle går til grunde mens andre bliver skabt, den sidste der kollapsede var i 2008. Hvis man er til gode gåture er muligheden her, man husk at have vandflasker med på grund af varmen, der bliver snildt 30 grader, der er mulighed for at få dem fyldt igen ved de forskellige ruter. I selve parken er der over 2000 broer, nogle er så kraftige at man kan gå ud på dem, hvis man ikke lider af højdeskræk, andre er så tynde at det er lige før de ikke er i stand til at holde sig selv oppe. Sidst på dagen kørte vi ned til Moab, en lille by der ligger lige udenfor nationalparken for at overnatte på Holiday Inn, spiste til aftn på Denni´s. Tilbage på hotellet var det tid til at få vasket tøj.

18 September 2014   Kørte fra Moab kl. 8, efter at have spist morgenmad  på hotellet, skulle kun køre omkring 180 kilometer, Susanne havde tænkt op at vi skulle forbi et sted hvor der var spor efter dinosauer, men som det engang imellem sker når vi er på road trip, så kom der en “lille” ændring i programmet, da vi var inde og tanke i en lille flække nævner Susanne at der jo ikke er langt herfra og til staten Colorado. Så spørger jeg hende om det er i nærheden af The Four Corners, det er en lille omvej på et par hundrede kilometer, men da vi jo har masser af tid beslutter vi os til at ændre turen, da der så er noget som Susanne gerne vil forbi og se, så sagt som gjort. Første stop var Lowry Ruins, nær Cortes i Colorado, det skulle være relativt nemt at komme til, men af en eller anden grund trak “Yvonne” os ud på noget af en oplevelse, det er lang tid siden jeg har kørt på så dårlig vej, hvis nogensinde, det var det rene lerjord og ikke andet med dybe fuger lavet af regnvandet, men frem kom vi, utroligt at se hvor små vinduer og døre der var, men man kunne tydeligt få en fornemmelse af det når man stod der. Belært af erfaringen om GPSens fortræfligheder overtog Susanne styringen derfra og til The Four Corners, der ligger i Navajo´s resevat og dermed er det også dem der står for stedet. Det er det eneste sted i USA hvor fire stater støder op til hinanden, så det er faktisk muligt at være i fire stater på en gang. fik hver en  fly bread, som er et brød der er kogt i olie og drysset med enten sukker eller f.eks. kanelsukker. derfra gik turen i en sløjfetilbage til den vej vi oprindeligt skulle være kommet af da vi ville forbi Mexican Hat, en klippeformation der med god vilje ligner en der har en sombreo på. Så ligger Monument Vally lige til højrebenet, også her er det Navajo territorium, så det er dem der driver stedet, nok nogle af de mes fotograferede klipper i USA, også kendt for nogle af de tidligste John Wayne film. derfra gik det til Page som var vores pit stop for i dag. Gik ud for at spise på Tarco Bell, men de havde flyttet deres forretning, det gjorde dog ikke så meget for så kom vi ind på en lokal BBQ resturant, Big John, god mad men anderledes servering og nogle af de største grill jeg nogensinde har set.

19 September 2014   Kørte fra Page, fra et hotel som vi ikke vil komme til at savne til trods for at det det var sprit nyt, men de var på ingen måde klar til at tage imod gæster, til trods for at det har været åbnet i et par måneder. Efter at have tanket på og dermed klar til at køre til Grand Canyon North Rim, det viste sig at det skulle blive en tur med forhindringer, den vej som vi skulle have kørt viste sig at være spæret på grund af at den var skyllet væk, der har været et meget kraftigt uvejr over Arizona i sidste uge, og der var vejen simpelthen skyllet bort. Så måtte vi jo ud på en lille omvej, kørte over dæmningen der holder Lake Powell tilbage, selve dæmningen er opkaldt efter Carl Haydon, Lake Powell er et meget yndet udflugt sted for mange amerikanere, der bruger den til at sejle på samt rekreative formål. Ind og se den og dens historie, derfra kørte vi derudaf og snakkede om at tage til Grosvenor Canyon i stedet og dermed udskyde Grand Canyon, men det blev skudt i sænk da vi drejede af for at køre derop, vejen midlertidig lukket, årsag REGN! Så Grand Canyon here we come. På vej derop kunne vi godt s at muligheden for regnvejr kunne komme på tale, og ganske rigtigt kort før vi kom derop kørte vi igennem nogle hæftige byger, men heldigvis da vi ankom kom solen frem. Gik lidt hen af kanten og tog en dl billeder, udsigten er lige så flot på nordsiden som på den mere berømte sydside. Købte et par tin i deres suvenierbutik, og selvfølgelig stempel i passet. Kunne komme på mulddyr tur, så vi fik tid kl. 13:30, Susanne der er vandt til at ride glædede sig, mens jeg var knap så begejstet, men så frem til det alligevel. Hende der var vores guide på turen viste sig at være Navajo indianer og oversat betød hendes navn Sunshine, på turen kunne vi se at det blev meget mørkt ude i det fjerne, næsten sort, og snart lød der et gevaldigt tordenbrag, vores guide kiggede op og sagde at vi ikke skulle være nervøse da det trak udenom os, og ganske rigtigt, det tordnede i det fjerne men der kom ingen regn i nærheden af hvor vi var. Da vi kom tilbage fra turen godt omme i en hvis legemes del var klokken så fremskredet at vi besluttede os til at forlade Grand Canyon og køre mod Ceder City. Ligesom vi var på vej ud af Nationalparken stod der en folk bizon okser og græssede. Ankom sent til Ceder City, tjekkede ind og derefter ind og spise på Appelbee´s.

20 September 2014   Kørte fra Ceder City ved 9 tiden, efter at have spist morgenmad på hotellet og kørt forbi Starbucks og fået en latte. Kørte først op til Bryce Canyon National Park, den ligner lidt Grand Canyon bare i en lidt mindre målestok, dog var der lige så mange mennesker kørte ud og så et par af udsigtstederne og besluttede os så for at køre videre til Baker, hvor Basin National Park. På vej til Baker kørte vi ca 160 km på High Way 21, det er nok en af de mest øde vejstrækninger vi nogensinde har kørt, på hele strækningen mødte vi 16 biler der kom os i møde samt 2 som vi overhalede! Da vi kom til Basin National Park begyndte det at blive let overskyet, noget der bestemt ikke huede os da der var planlagt stjernekikkert aften med lokale astronomer der skulle komme med deres kikkerter, noget vi før har været til i Carlsbad, men lidt håb var der stadigt. Vi tog the scenic rutte længere op på bjerget for at nyde den smukke natur, og de begyndende efterårsfarver, aspetræer får nogle farver vi slet ikke er vandt til at se derhjemme. Derefter kørte vi ned for at få vores værelse i Baker, den eneste overnatningsmulighed i en omkreds af 100 kilometer. Og vi ville ikke til at køre så langt efter at have set på stjerner til sent om aftenen, så det var bukket allerede da vi besluttede os for at se stjerner, motellet viste sig at være noget af en oplevelse i sig selv, den ene nøgle manglede men lidt efter kom dem som havde haft rummet før os, at nu havde de fundet den nøle der manglede, hvis man ville se tv, så var det ikke muligt at holde sige colaer kolde da der var et stik for lidt! I vores overnatning havde Susanne forudbestilt aftensmad samt morgenmad, til aften var det muligt at få en forret og hovedret eller hovedret dessert, vi besluttede os til at dele en forret og efterret, så skulle man tro det var til at finde ud af men nej der kom en forret en hovedret og en dessert, til maden bestilte vi desuden et glas hvidvin hver samt en cola hver, colaerne kom da vi var godt igang med desserten til trods for at vi havde rykket for dem adskellige gange. Og stjernerne de blev væk til gengæld regnede det ganske let. så nu venter vi bare på hvordan morgenmaden er.

21 September 2014   Blev vækket meget brat af brandalarmen der gik i gang, op og se for om der var noget man skulle tage alvorligt, heldigvis viste det sig at være en fejl. Men nu bar vi vågen og kunne lige så godt pakke sammen, Susanne fik ordnet noget mail der pressede på, klokken 7 var vi klar til at køre, da vi havde besluttet ikke at spise morgenmad på motellet, der var så mange ting der var gået skævt at vi simpelthen ikke orkede mere, så afsted fra Baker retning Las Vegas. Kort før Las Vegas kørte vi fra for at tage en lille omvej som vi var blevet opfordret af Niels da vi var for at besøge dem. Man kunne tydeligt se at de for nyligt var blevet af flash flood, i omrøder, vejene var nødtørfteigt blevet lappet nogle stede andre manglede endnu. I Overland stoppede vi ved lokal museet for at se om den glemte by, en indianerlandsby der var blevet ca. i år 1300 efter de havde været der i over 2000 år, byen er nu under vand, da man byggede Hover Dam blev ruinerne oversvømmet. Overlord er samtidig den by hvor Niels og Gerry voksede op og lærte hinanden at kende. Derfra kørte vi ind til Las Vegas for at tjekke ind på et af de store tema hoteller nemlig The Venetian, som er en efterligning af det rigtige Vededig. Hotellet har “kun” 7000 værelser samt mulighed for at sejle i gondol både udenfor og indenfor, utallige forretninger og spisesteder at sammen under den “åbne” himmel, loftet er malet så man tror man går ude i det fri, samt er det naturligvis mulighed for at spille sig fra hus og hjem, hvis det er det man vil. Vi besluttede at spise på Table 10, fik en 4 retters menu med dertil vin, det er nok det bedste vi nogensinde har fået at spise herovre, samtidig var betjeningen i top, det hele til en fornuftig pris, især hvis man ser det med danske øjne. Efter at have spiste besluttede vi os til at gå en tur langs The Strip for at se springvandet ved Bellagio som altid trækker mange til og så forbi Mirage hvor der er lavet et tema over et vulkanudbrud, der var også mange, men vi syntes det var lidt tamt i forhold til springvandet. Gik tilbage til hotellet for at slappe af og nyde en god gang NFL.

22 September 2014   Så skulle vi forlade vores dejlige hotelværelse på The Venetian, og sæt nok i dag havde vi overhovet ikke travlt med at komme ud af døren. Gik ned for at finde et sted hvor vi kunne få noget morgenmad, der var adskillige muligheder, vi besluttede os til en gang omelet. op pakke og så ned for at tjekke ud og over i deres parkerings garage for at finde bilen, heldigt at vi kunne huske både etage og række. Så skulle bilen lige have saftevand derefter var vi klar til at køre til Death Valley National Park. Første stop var ved Scotty´s Castle, han var ikke helt ren i kanten, fik adskellige til at give ham penge for at de kunne få lov til at grave efter guld, pengene brugte han til at bygge sit slot, nydeligt et af slagsen. Talte med en ranger, for at høre om det vat muligt at køre ud til Racetrack Playa, som er nogle sten der lige og så stille bevæger sig gennem sandet. Han fortalte at der var to årsager til han ville fraråde det, den ene var han ikke vidste om vejen var farbar, da de også havde haft kraftigt uvejr, den anden og mindst lige så vigtige grund som under alle omstændigheder ville have fået os til at lade være var at vejen der hen til var en 20 kilometer lang grusvej med meget skarpe sten, der hvis man ikke havde de rigtige dæk på simpelthen ville flå dækkene op, han viste et billede af et sådan, så hvis der ikke stod LT som startbogstaver skulle man HELT lade være, der stå P på den bil vi har lejet, så vi lod være, her skal lige indskydes at mange udlejningsfirmaer ikke tillader deres biler køre på grusvej. Så vi kørte i stedet ned til det laveste punkt på den vestlige havkugle, det ligger 85,5 meter under havets overflade, hvor vi målte 111 graders F svarende til ca. 44 grader, på vejen derud gjorde vi holdt ved Devils Golf Course, og når man ser området forstår man godt at det vil være en total umulighed at spille der. Derfra kørte vi Natuel Bridge, kunne køre en del af vejen men de sidste 1,6 kilometer skulle vi gå, men da vi så hvad termometeret i bilen sagde tog vi et par oversigts billeder, temperaturen åh såmænd kun 123 F eller 50 grader, og uden vandflasker skulle vi overhovedet til at gøre forsøget. til sidst på vores rundtur kørte vi igennem Artist´s Palette hvor modernatur har været ude med den store farve palette af bjerget i mange farver lige ved siden af hinanden. Så blev det tid til at vi kørte til det hotel vi skal være på i nat inde i nationalparken. Furnace Creek Resort er et stort kompleks hvor man kan ride, spille golf eller slappe af ved poolen, der er 3 forskellige muligheder for at spise og en stor butik hvor man kan købe souvenier eller mad. Da vi gik hjem efter at have spist var mørket faldet på og man kan tydeligt se mælkevejen, samt en masse stjerner. Alt det vi havde håbet at se i Baker, her mangler dog nogle astronomer med deres kikkerter. Noget andet vi var en lille flok flagermus der jagtede insekter ved en af de få gadelamper der er i området, utroligt at stå og betragte dem flyve rund uden man kan høre noget, og hvor adrætte de er i flugten.

23 September 2014. Efter at have pakket bilen kørte vi op for at tjekke ud samt ind og købe lidt vi kunne spise undervejs, og et par T-shirts blev det også til, så blev det bilens tur til at få lidt opmærksomhed, der er nemlig en tankstation inde i parken, den er til gengæld dyr 5 dollars pr gallon, så der blev ikke hældt mere på end at vi kan nå ud af parken og et lille stykke videre, besluttede os dog til at køre af de små veje ud da vi havde masser af tid. Ved Trona kom vi forbi et stort salt udvindings anlæg. I Victorville gjorde vi en afstikker fra motorvejen, da der ligger et lille museum om route 66, den oprindelige hovedvej mellem Chicago og Los Angeles. Nu er det Interstate der regere, dog har route 66 oplevet en renaissance de sidste år, del pga. af musik og film bla. Car. Et sjov lille museum, der var en gammel jukebox som var blevet fundet i et gammelt hønsehus, da man skilte den af knækkede selvfølgelig nogle skruer, de kunne ikke få nogle af samme slags, så de fremskaffede originaltegninger på maskinen, fik fremstillet nogle ny, pris omkring 1000 dollars pr stk., så ikke uden grund kalder de maskinen 250000 dollars maskinen. Så gik det på mindst 5 sporet motorvej med 120 i timen tæt kø kørsel til Anaheim. Kørte lige til vores hotel. Efetr at have slappet lidt af gik vi ned og spiste i deres restaurant go mad til fornuftige priser, dik et glas hvid Zinfandel, man er vel i USA. resten af aftenmen afslapning og lidt baseball i tvet.

24 september 2014 Så blev det tid til at besøge Mickey og has venner, det vil sige  at i dag besøgte vi Disney California Adventure Park, som er Disney for voksne, eller barlige sjæle. En af de ting jeg fandt ud af, var at jeg IKKE er til nogen form for rutsjebaner. Den første vi prøvede var bygget på filmen cars, hvor man kører om “kap” på en racerbane, man styrer selvfølgelig ikke selv men det går op og ned samt svinger og det hele i hurtig rækkefølge, den anden vi prøvede var Goofy´s Flyineg School. Skulle være børne venlig, jeg var ved at s…… en sprællemand, mens Susanne syntes de begge var fredelige. Vi prøvede selvfølgelig en masse andre ting, En af den var Flying over California, som gik ud på at man sidder i en slags svævebane og kigger på en IMAX skærm, resten er smukke biller af foskellige steder i Californien og hjernen der bliver spillet et pus så man tror man flyver, ret godt lavet. var der fra kl. 10;30 og gik fra parken kl. 20;30 fuldstændig flade. Gik hjem på hotellet der kun ligger 10 minuters gang fra Disney. slappede af resten af dagen.

25 september 2014 Vi kørte fra Anaheim på motorvejen gennem Los Angeles tidlig formiddag, ikke nogen god ide, trafikken var så tæt og langsom at man skule have et øje på hver finger, samt det tog mere end en time mere end vi regnede med, til sidst løste trafikken op. Vi kørte en smut op i Yosemite National park, men besluttede ret hurtigt at køre tilbage til Medena da Susanne havde så ondt i sine øjne at hun havde dem lukket det meste af tiden, vi regner med at hun har fået for meget sol i går, da vi var i Disney. Tjekkede ind på hotellet slappede lidt af hvorefter vi kørte på IHOP for at spise til aften, der er bedre til morgenmad, så over for at få vores uundværlige colaer i Walmart, derefter i Walgreen for at få øjendråber så Susanne kan se noget i morgen, tilbage til hotellet, der er amerikansk fodbold. 26 September 2014 Spiste forholdsvist tidligt morgenmad og forlod Medena, for at køre op i Yosemite og se noget natur, vi snakkede lidt om hvilken nationalpark vi syntes var smukkest og denne ligge helt sikkert i top 5, da det er svært ikke også være farvet af ens favorit stat, kørte rundt for at se nogle af de meste seværdige steder, for derefter at køre ned og få et stempel og klistermærke til vores pas, der er nu problemer med at finde plads i passet under de områder der er afsat i bogen. derefter satte vi “Yvonne” til at sige hvornår vi skulle komme til Livermore da vi havde en meget vigtig “aftale” senere på dagen, på vejen stoppede vi på Panda Express for at spise, vi blev positivt overrasket, de laver rigtig god mad og det er frisk lavet. Åhhh jeg kom frahvad vi skulle lave om aftenen, atter en lille smut ud på landevejen skulle være i Orkland kl. 20:00 og var ved at komme for sent pga. et trafikuheld på motorvejen, men heldigvis kom vi til tiden. Vi skulle se PBR, en forkortelse af Pro Bull Riding, en sport for virkelige mandfolk, og hvis nogen syntes dt er synd for tyren så tro mig hvis tyren på nogen måde blev pint eller anden måde led overlast så ville PETA nok sørge for at det stoppede lige på stedet, den em der tager skade er dem der ridder på dem, der er ikke nogen af dem der kommer igennem en sæson uden at forstuve eller brække noget. Var tilbage på hotellet ca. kl. 23:00.

26 september 2014 Sov længe og gik op for at spise morgenmad, Susanne skulle lige ordne noget mail som hun plejer, JYRAK holder aldrig ferie. Ved 10 tiden er vi på vejen igen, retning San Fransisco. Første stop er ved Microsoft, der er et museum som vi blev opmærksom på det hotel vi forlod. Computer History Museum omhandler simpelthen hvordan menneskeheden fra tidernes morgen har udviklet maskiner eller systemer for at lette deres hverdag. Vi så en af de første computere der kunne leases af større firmaer og efter devisen grundmodel og så blev lejen større og større jo mere man ville have den til at kunne, pris pr måned i 1959 såmænd “kun” 7000 dollars, til den største hurtigste computer der findes i dag, samt hvad der ellers e udviklet af spil og alt muligt andet. Så sod der Golden Gate Park, med god udsigt til nok det største ikon for San Fransisco, og den tager sig godt ud, fandt ud af der var blevet bygget en række kanonstillinger for at beskytte byen og kysten sydover fra 1890 til 1905. så ned langs kysten og derefter til det hotel vi skal overnatte på, tømme bilen for alt for at køre over til AVIS for at aflevere den, og ja der er da blevet tilbragt nogle timer i den, vi har kørt 4381 miles eller 7049 kilometer på 14 dage, men vi har også set og oplevet en masse, ringede efter hotel bussen, tilbage gik vi over for at spise på Chilli så tilbage for at pakke kufferterne så vi er klar i morgen tidlig kl. 04:20, da vi skal flyve til New York kl. 6:00.

27 september 2014 Vækkeuret sagde godmorgen 5 minutter i 4, skulle med hotel schuttlen til lufthanen 04:20 for at tjekke ind til New York. Da vi ankom til lufthavnen var der en kø så lang ved Delta´s skranke, og endelig delte de os op i dem der skulle flyve indenrigs og udenrigs, det løste lidt op på køen, men vi nåede da igennem i god tid. Vi skulle mellemlande i Salt Lake City. blev lidt forsinket ud af lufthaven, men yderlige 40 minutter under flyvningen til New York, årsagen var at der var en der ville begå selvmord i Chicago havde klippet nogle vigtige ledninger over at sat ild til stedet, som er en rader stationen der styrrer luftrummet omkring Chicago, og da det er et af USA tætteste luftrum i hele staten, blev vi gennet over Ottawa, Canada. Vi fløje også over Lake Eire, der hvor Niagara vandfaldet er. Da vi kom til New York hentede vi en bil ved AVIS og så gik turen op til Palmyra, som ligger lige udenfor Hershey, som er kendt for deres chokolade, bla.a M&M. Lige inden vi ankom til vores bestemmelses sted, blev vi ledt ud på en lille omvej, da der var et hul i vejen, et sink hole, det opstår når overfladen pludselig forsvind ned i undergrunden.  Ankom ført ved Maryann og Ferry efter kl. 20, lige ind med kuffeter og sige goddag for derefter køre ned for at spise til aften, skulle have spist på Texan Roadhouse, men de lukkede kl. 21 om søndagen, så det blev til den lokale Burger King. Så op for at hygge os lidt inden det var tid til at se dyner, endnu en lang dag, tidsforskellen mellem Los Angeles til New York er 3 timer.

28 september 2014 Stod sent op og først insisterede Maryann på at hende og jeg skulle køre til den lokale Starbucks for at hente kaffe til os, den lå ikke lige i nærheden, men omkring 5 kilometer væk, men det holder ikke en rigtigkaffe fan væk. Efter morgenmad og lidt snak om lidt af hvert og hvad der var sket siden vi var og besøge dem i Januar var det tid til at gå shop amok, først var det den lokale Walmart det gik ud over, der blev købt både til os selv men også som vi plejer forskellige ting til vores raffle, en form for lotteri til fordel for forskning af katte sygdomme vi har med på alle JYRAKs udstillinger. Efter den tur blev det Ollies tur tilat stå for skud, de har en masse ting, de opkøber restlagre rundt omkring og så kan man købe dem fordelagtige priser, og vi blev hurtigt enige om at det var nødvendigt med en ekstra kuffert, og da en af dem vi havde med var ved at være udtjent blev det 2 stk, det er ikke altid en lige blid medfart de får når de er med diverse flyselskaber. Så manglede vi kun nogle kalendere som vi regnede med at kunne få i Dollar Store, men der forregnede vi os så tilbage til Walmart de havde hvad vi skulle bruge. Derfra til Maryann og Gerry nu skulle alt “bare” pakkes så ingenaf kufferterne vejede for meget og ingen af de krus som Susanne havde købt på E-bay og fået sendt til Maryann gik i stykker (det får vi ført at vide når vi pakker ud i Horsens om et par dage!), efter et par forsøg ramte jeg plet alt pakket og ingen af dem vejer over de berømte 23 kg. Så havde Maryann til gengæld fremtryllet en dejlig middag. Derefter tid til monday football, som Gerry og jeg lige skulle se noget af, så dog kun første halvleg, skal igen tidligt op for at køre til New York.

29 september 2014. Vækkeuret sparkede til os kl. 4:55, havde ikke sovet særlig godt, da jeg lå og tænkte(det e farligt) på om vi nu var i god nok tid, hvordan trafikken ville være når vi møde morgen trafikken ind til New York osv. osv. Men nu var det tid Maryann og Gerry var allerede klar med morgenmad og kaffe til os da vi kom slæbende med alt vores happengut. Trafikken var tæt nogle enkelte stede næsten stillestående men vi nåede frem i god tid, der var lidt problemer da vi afleverede bilen de påstod at vi ikke havde betalt for den første tankfuld benzin, så er det godt at have Susanne i baghånden, fluks ned og banke i bordet og efter lidt parlementering vedgik de at det var deres fejl og pengene ville blive tilbageført til vores konto og mange undskyldninger. Så med toget til den afgangshal hvor Delta holder til og tjekke bagage ind til Billund, og igennem sikkerhedskontrollen, klar 50 min før afgang, hvorfor var jeg ved at gå i panik i nat. Fik pudset mine støvle af en prof. det er noget andet end når man selv gør det, det kunne efterhånden også godt ses på dem at vi har været af sted i 3 uger. Så med første fly nu gik det til Detroit, byen der før var kendt for deres bilindustri, nu for at den er gået konkurs. Deres lufthavn har noget som vi trods alt ikke har set før, nemlig en jernbane der kører frem og tilbage i afgangshallen.