Marts 2017

Onsdag d. 1 Marts:

Så er det igen tid til et smut over there, en go gerning kan ikke gøres for tit. Da Susanne kom hjem fra sin nattevagt pakkede vi bilen og kørte lige så stille og roligt ud til Billund for at flyve med British Airways til Heathrow London. Der ventede en Airbus 380 på at flyve os til Miami, vi sad på dæk 2. Man får virkelig en fornemmelse af hvor stor den er når man sidder og kigger over andre fly. Vel ankommet tog det sin tid for at komme igennem emigrationen, men vi fik os da sneget igennem, andre var ikke så heldige, der er kommet andre boller på suppen. Spiste på Taco Bell og provianterede på CVS.

 

Torsdag d. 2 Marts

Efter at have spist et solidt måltid på hotellet, var det tid til det som altid står højt på vores liste, nemlig ud at se noget, dog skulle vi lige ud af Miami, gik faktisk ret godt når man tænker på det var mylretid! Dagens program Everglade, et fantastisk natur område. På vej der ud fik vi øje på en grib der var igang med at spise inde på en p-plads, så måtte vi jo lige ind og se den, det viste sig vi holdt lige ved siden af en lille myretue, fint lille krater de havde bygget op. så derud af fik set en del alligatorer, hejre af forskellige arter og en masse andre dyr. Besluttede os for at køre ud til Everglades Gulf Coast, for at komme ud og sejle, det var en skøn tur, så hvide pelikaner, ørne, delfiner og som det sidste lige inden vi kom tilbage så vi en søko. så gik det lige så stille og roligt op til Arcadia, hvor vi er på et skønt B&B. The Oak Park Inn. Igen stod den på aftensmad på Taco Bell. Resten af aftenen afslapning, samt pleje vores solskoldning.

 

Fredag d. 3 Marts:

Så er det tid til vi forlader vores B&B, blev vækket kl. 2 om natten da brandalarmen gik af, det var en fejl den skulle have nye batterier, men det er nu træls at blive vækket af den hyletone. Men tid til at begive os nordpå St. Cloud, hvor vi skal se og ikke mindst høre Mark Gungor, som på en meget hurmoristik måde fortæller om ægteskabet og ikke mindst hvordan det kan forblive. På vej dertil kørte vi helt tilfældigt forbi IHOP og spiste brunch. Tjekkede ind på et lille hyggeligt hotel Lake View Inn. Gik ned til søen, hvor der var badning forbudt, det forstår man når man hørte hvad den hed, Alligator Lake. Nå men kl 19 blev det tid til at høre Mark Gungor, han kan findes på You Tube. 3 timer senere og godt trætte i kæberne af at grine gik det ned på Taco Bell, for at spise sen aftensmad.

 

Lørdag d. 4 Marts:

Tidligt op da vi skulle ned for at høre anden halvdel med Mark, men inden da igen var det IHOP der stod for skud. Igen var det 3 timers god underholdning og mange guldkorn. Så gik det atter nordpå mod Georgia, hvor vi skal tilbringe et par nætter på et Best Western Hotel. På vej dertil blev jeg nødt til at gøre holdt ved Starbucks, KAFFE. Vel fremme og efter lige at falde på plads, gik det til Cracker Barrel, da Susanne havde et par småting hun gerne ville have der, så i Wallmart, hvor vi fik en del billigt tøj samt de uundværlige colaer. Aftensmaden indtog vi på Willie Juewel, hvor jeg fik det møreste kød jeg tror jeg nogensinde har fået, smagte fantastisk og så fik vi peacan pie til dessert, så kan det ikke blive bedre. Tilbage på hotellet så tv resten af aftenen.

 

Søndag d. 5 Marts:

Sov længe, gik ned for at spise morgenmad, det er betemt ikke at sammenligne med IHOP, men mæt blev vi da, sad og så tv, løste et par kryds og tværs, inden det gik til Jacksonville, for at se PBR, den ultimative sport for mænd. Denne gang var det tyrene der trak det længste strå i de fleste tilfælde, utroligt der ikke var flere der kom til skade, bla. a var der en der faldt af og i slow motion kunne man på storskærmen se at tyren holder tilbage med den ene baghov, ellers ville ham der var blevet strittet havde fået knust sit ene ben. Og nej det er ikke dyrplageri, hvis det var skulle de Amerikanske dyreværns foreninger få det stoppet i løbet af ingen tid. Aftensmaden blev indtaget på et af vores favorit steder Cheesecake Factory, vi trillede praktisk talt ud til bilen. Resten af aftenen foran tv,et for at slå mave.

 

Mandag d. 6 Marts:

sat vækkeren til 06:30 da vi skal nå en færge kl 9:00. Atter morgenmad på hotellet, op og pakke og så kørte vi til St.Marys hvor færgen gik fra. Tjekkede ind ved National Park Service, for nu skal vi ud på Cumberland Island, der i slutningen af 1800 tallet og frem til depresionen var et tilflugtsted for de MEGET rige, der er ikke tilladt at køre rundt derude undtaget er rangerne. Efter en sejltur på 45 minutter var vi fremme og gik med det samme mod Dungeness Ruins, det var et meget fornemt landsted ejet af Thomas Carnegie. Man kan tydeligt se det har været storslået selvom det kun er ruiner nu. Derfra gik vi via en bro ud i salt marsken , hvor vi så vilde heste der er ca 150 af dem på hele øen, og de får lov til at passe sig selv, ingen pleje overhovedet. Så ud for at se Atlanterhavet, på vej derud gik vi forbi en nedlagt kirkegård, efter lige at have følt hvor koldt vandet var gik det tilbage tværs over øen for at se om vi kunne finde forsiler fra hajer ved Racoon Keys, vi fandt desværre ingen, til gengæld blev Susanne bidt af myrer da hun satte sin fod i en tue! Op for at  se Ise House Museum, der skulle jo bruger en mængde is til de store selvskaber. På vej tilbage til havnen gik vi via The River Trail, hvor vi så en armadillo, et lille bæltedyr. 4.5 time og godt mør i fusserne og mætte af indtryk, gik det tilbage til St. Marys hvor det gik til New Smyrna Beach, hvor vi skal være i 3 nætter.

 

Tirsdag d. 7 Marts:

Havde sat væguret til kl 7:30, da vores morgenmad ville blive serveret kl 8:00, her er der nemlig servering på værelset, om aftenen hænger man en seddel på døren med de ønsker man nu har af det udvalg der er og hvad tid men ønsker at få det serveret, service eller hvad? Besluttede os for at idag står den på absolut ingenting, da mine fødder er total møre efter gårsdagens travetur. Kørte lige ned for at se atlanterhavet og så videre til Taco Bell. Ellers har der stået kryds og tværs på programmet, også rart en gang imellem at koble af.

 

Onsdag d. 8 Marts:

Igen er væguret sat til kl 7:30, for at spise vores morgenmad på terrassen, i denlidt kølige morgenluft. Susanne havde fundet ud af at der var nogle sandbanker lige udenfor byen, Smyrna Dunes Park, der er en gangbro der følger stranden det meste af vejen rundt, igen viste sig at være en af de ture hvor vi blev væltet af den smukke natur. Vi besluttede os for at forlade gangbroen og gå et stykke på stranden, da den var fast og god at gå på. Der var de sadvanlige pelikaner, vi var så heldige at se en af dem styrte ned i vandet og fange en fisk og lige bag den kom en delfin op af vandet for at trække vejret. Da vi kom tilbage på gangbroen fik vi øje på en skildpadde, vi troede det var et lykketræf men det viste sig at der var mange, arten hedder Gofer skildpadde, den graver en hule i sandet , eller overtager huler fra andre dyr der lever der, og med den aktivitet de har er det tydeligt at skildpadder IKKE skal leve i små terrarier. i slutningen af turen så et par egern der fes rundt i etb træ. Derfra gikturen rundt om bugten for at køre ud for at se et fyrtårn, da vi kom frem blev vi enige om ikke at gå op i det, da Susanne ikke er meget for højder, (og det er hende der senere i år vil på mulddyr ned i Grand Canyon!). Tilbage til vores dejlige hotel, det er tid til at pakke, det da vi skal rejse hjem i morgen, aftensmaden indtog vi for sidste gang på Taco Bell.

 

Torsdag d.9 Marts:

Igen stod den på morgenmad på terrassen i dejligt solskin, kun fejre vores bryllupsdag under blå himmel og 23 graders varme, desværre er det også idag vi skal vende snuden hjemover, så det sidste skulle pakkes og så skulle alt slæbes ud i bilen, aflevere nøglen, med besked om at der var en stor mulighed for at vi en dag vil vende tilbage, hende der sad i receptionen, fortalte at vi have været heldige for samme dag startede bikes week og så plejede byen at være på den anden ende. Kørte stille og roligt til lufthavnen, fik afleveret bilen ved AVIS. Da vi skulle til at lette, blev vi forsinket for piloten maglede nogle papirer fra en mekaniker! I new York måtte vi så vente på at komme ud af flyet da de ikke kunne få broen på plads og da vi skulle vi have været med et tog der går mellem terminalerne, MEN det var gået i stykker og de busser der skulle køre mellem terminalerne var særdeles uregelmæssige, så vi kiggede på hinanden og tog en taxa, 50 dollars fattigere men fremme så vi kunne nå flyet til London. Fra London gik det til Billund også her virkede broen ikke, her blev vi dog nødt til at gå ud af bagenden af flyet. Trætte men fyldt med indtryk endelig hjemme.