September 2017

Mandag den 25 September:

Så blev det endelig vores tur til at have sommerferie. Kørte til Billund og tjekkede ind til Heathrow og videre til Phoenix. I London grinede vi lidt da det viste sig vi skulle med busser ud til flyet, en jumbojet. På vej over blev vi rystet kraftigt over Grønland og da vi fløj ind i Arizona gik det lige over Grand Canyon, desværre var der et let skydække, men man kunne nu godt se lidt. For en gang skyld gik det nemt igennem emigrationen. Så over for at leje bil, ved Alamo, blev opgraderet til en Nissan Quest, den skal fragte os hele vejen til New York. Tjekkede ind på The Scottsdale Plaza Resort, hvor vi skal være de første par dage. Så var det tid til aftensmad, og hvor ellers end Taco Bell 🙂 Så er det ellers tid til at se dyner, har været igang i over 24 timer.

Tirsdag den 26 September:

Stod relativt tidligt op, døgnet er ikke helt vendt til lokal tid 🙂 Kørte til den lokale Dunkin Donuts for at spise morgenmad, hjem og slappe lidt af inden turen gik til Tucson for at besøge Susanne`s plejemor da hun var på udveksling her. Spiste på en lokal Mexikansk restaurant, da vi gik spurte ejeren hvor vi kom fra, og da vi sagde Danmark var hans svar; jamen det er da der Michael og Brian Laudrup kommer fra for han gik meget op i fodbold. Derfra kørte vi forbi Cracker Barrel og Wallmart for at handle lidt. Resten er dagen gik med at lave ingenting, herligt.

Onsdag den 27 September:

I dag var der dømt fri, har lavet absolut ingenting, ren ferie. Gik over for at spise morgenmad på Starbucks, så lidt tv for derefter at hoppe i poolen. Frokost blev indtaget på Panera Bread,lige en tur forbi Wallmart. Igen en lille svømmetur da vi kom tilbage, kryds og tværs og tv. Aftensmaden var det Panda Express til at servere :). Resten af aftenen afslapning. Glemte at fortælle temp. har ikke været under 20 grader om natten og oppe på 32 om dagen, ikke dårligt sidst i september, når man tænker på det vejr vi har haft hjemme hele sommeren!

Torsdag den 28 September:

Så startede vores Road Trip for alvor, spiste morgenmad på IHOP, kørte tilbage til hotellet, som vi sagtens kunne have været på flere dage på, men kufferterne skulle pakkes for at sætte kursen mod Grand Canyon. Stop undervejs for af tanke bilen og mig, den med benzin og mig med en latte. Det første vi gjorde da vi ankom til Grand Canyon var at få Susanne tjekket ind til hendes muldyr tur ned til Phantom Ranch i bunden af canyonen i morgen. turen var købt allerede i november sidste år, her skal man være tidligt ude 🙂 Hun fik en plastik pose hvor alt hvad hun har behov for under turen skal kunne være i, derudover en drikkedunk og en regnfrakke. Tilbage til bilen med de ting hun havde fået udleveret, så ud og se selve Grand Canyon, stadig lige betagende at se, man bliver ikke træt af at se den smukke natur. Vi skulle også lige have købt en bredskygget hat til Susanne, ellers får hun ikke lov til at komme med i morgen. Så blev klokken så meget at vi kunne tjekke ind på vores hotel, værelset har udsigt udover canyonen, ikke dårligt. Vi besluttede os for at tage med en af de busser der kører langs kanten ud til Hermits Rest, tilbage til hotelområdet for at se solnedgangen. Spiste til aften på The Arizona Rest. Op for at pakke de ting Susanne skal have med på turen i morgen. Tidligt i seng væggeuret siger 6:00.

Fredag den 29 September:

Som sagt tidligt op, da Susanne skulle være ved Bright Angel Trailhead kl 6:45. Vi var de første der ankom men der gik ikke læge inde de andre dukkede op. Susanne var den eneste der ikke kom fra staterne. Inden de blev sendt afsted blev de grundigt instrueret hvordan de skulle ride et muldyr samt hvordan de skulle sidde i sadlen på vej ned og op, og hvor vigtigt det var de blev i tæt flok. Så blev det tid til at de skulle afsted. Ser min elskede hustru i morgen eftermiddag!!!                                                                                                            Gik tilbage til hotelværelset for at se lidt tv og få noget varme, det er lidt friskt heroppe i over 7000 fod. Kl 9:00 var jeg tilbage hvor Susanne blev sendt afsted fra, her gig der nemlig en tur sammen med en ranger ud for at se på forsiler, der er før dinosaurenes tid. Der var utroligt mange forsiler af muslinger, svampe, koraler og aflejringer fra andre dyr som levede i saltvand på lavt vand, spændende at se dette i denne højde, det beviser bare hvor meget jorden har forandret sig over milioner af år, en levende planet. Mens vi gik der og så på forhistoriske ting kom der pludselig en flok elge forbi, jo naturen giver oplevelser. Efter at have set på forsiler gik jeg ned for at tage en bus  for at se  The Trailview Overlook, som navnet siger får man et virkeligt godt billede af hvor Susanne og de andre skulle ride den første halvdel af turen. Derfra til Powell Point for at kunne tage en bus der kørte indtil hotelområdet. slappede lidt af inden jeg besluttede mig for at gå en lille tur, denne gang i modsat retning. Først forbi Verkamp´s Visitor Center derfra videre langs The Rim og inden jeg havde fået set mig om havde jeg gået ca 7 miles, i fantastisk natur, udsigt dyr fugle og blomster. Ude ved Yavapai Point besluttede jeg mig for at tage en bus til Visitor Center, da jeg godt kunne mærke at jeg ikke havde fået noget at drikke med, selv om det ikke er varmt dehydrerer man alligevel, så det første da jeg kom dertil var at købe en flaske vand, så optanket gik jeg ud til Mather Point, inden turen gik tilbage til hotellet, med et lille stop ved Train Depot, hvor toget går til Williams hver dag og retur. Slappede af resten af dagen. Bøf og rødvin til aften 🙂                                                                                                        Susannes oplevelser:

Lørdag den 30 september:

Sov længe og så lidt tv inden jeg pakkede kuffert for at sætte den og vores hånbegage ned i bil gik op for at tjekke ud. gik lidt rund var forbi Train Depot, da damplokomotivet skulle kører derfra, blev helt nostalgisk. Så ned mod bunden af Canyonen og kunne se nogle meget små skikkelser bevæge sig opefter, det var Susanne og crew! gik op for at spise sen morgenmad/frokost. tøffede lidt rundt, man kan simpelthen ikke blive træt af den udsigt. Ved 13 tiden gik jeg hen for at vente på at de skulle komme, de var noget forsinket så de var først oppe kl 14, godt ømme. Efter at have sagt farvel kørte op til Visitor Center for at få stempel i vores parkpas. Så lidt forsinket gik turen mod Bluff, kørte forbi Monument Valley som så meget smuk ud i solnedgangens skær samt Mixican Hat. Sent fremme tjekkede vi ind på Ponsada pintada, hyggeligt værelse, lidt fjernsyn og så ellers under dynen, nogle var mere kvæstet end andre 🙂                                                                      Susannes oplevelser:

Søndag den 1 oktober:

Sat vækkeuret til kl 7 ny lokal tid, man kan godt rode lidt rundt når man flytter sig fra stat til stat. Da vi trak gardinerne til sid viste der sig en overraskelse, smuk natur. Gik ned for at få morgenmad bla. a  bagt peberfrugt med æg, den skal afprøves igen når vi kommer hjem. Fik pakket bilen og så on the road again. Vi kørte en lille omvej forbi Nine Mile Canyon, for at se petroglyffer, utroligt at de er så godt bevaret. Så gik det mod Roosevelt, for at tjekke ind på Best Western. Aftensmaden blev indtaget på Pizza Hut, og derefter american football.

Mandag den 2 Oktober:

Fik traditionel amerikansk hotelmorgenmad, intet specielt at skive hjem om ud over at man bliver mæt, fik en god snak men hotel manegeren, som virkelig brændte for sit job og personale, dejligt at se 🙂 Startede dagen med at kører til Jensen, for at dreje af og se på dinosauer, eller rettere sagt en masse knogler 1500 stk påstår de der er, det skal nok passe. stedet blev fundet tilbage i 1907 og er en del af National Park Service. så var det tid til at sætte kursen mod Colorado. Kort før vi kørte ud af Utah begyndte det at SNE!!!!!!!! Vi ville tanke bilen helt op inden vi vegav os ind på et stykke hvor vi kunne se ud fra vores kort at der nok ikke ville være så stor chance for at få tanket, tankpasseren fortalte at vi skulle lade være med at køre den vej vi havde i tankerne men en lille omvej, med tanke på vejret, praktisk talt hele vejen til Salida inde i Colorado sneede det, der hvor der var kommet mest var der kommet ca 10 cm. Og det kalder man sommerferie – men det var smukt.

Tirsdag den 3 Oktober:

Sov længe pakkede bilen og besluttede os til at spise morgenmad på Starbucks i stedet for det hotellet havde at tilbyde os. Derfra op i bjergene igen, denne gang dog uden snevejr 🙂 Første stop var ved Great Sanddunes National Park. Man kan sammenligne den med Råbjerg Mile, dog er den ikke en vandreklit, da der løber floder på begge sider af den som flytter sandet tilbage til dets udgangspunkt, der et foto som er taget for over 100 år siden og så kan man sammenligne det med et foto taget for nyligt, og den har ikke flyttet sig frem. Derfra gik det til Dodge City, en køretur på 450 miles ialt, så gik den dag! Skal være 2 overnatninger, så i morgen skalbyen undersøges nærmere 🙂 Spiste sent da vi nu har skiftet tidssone igen. Vi spiste på Applebee´s. Op på hotellet for at se TV inden det er under dynen.

Onsdag den 4 Oktober:

Sov længe gik ned for at spise morgenmad, tilbage på værelset, slappede af med kryds og tværs samt CNN, stadigvæk med fokus på skyderiet der vat i Las Vegas for 4 dage siden, har åbenbart ramt dem mere end som så, men at forbyde skydevåben til alle og enhver – NEJ.Nåede også lige at få vasket en omgang tøj, da vi aldrig har tøj med til alle de dage vi er herovre. Gik over for at se en statue af byens mest berømte sherif nemlig Wyatt Earp, derfra til det lokale museum, hvor de har bygget en del af hovedgaden op som den så ud tilbage da byen var knap så lovlydig ud fra fotos fra den tid, samt en lille del af den gamle kirkegård, kaldt Boot Hill. spiste frokost på Taco Bell, og så en tur i Wallmart for at se om der nu ikke var et eller andet vi manglede :). Tilbage på hotellet, igen kryds og tværs og tv, samt lægge tøj sammen. Fik pakket den ene kuffert, så den skal ikke åbnes før vi kommer hjem. Spiste til aften på en rigtig hyggelig Italiens resturent.

Torsdag den 5 Oktober:

Tidligt op og ned for at spise morgenmad, pakkede bilen, nu er det en af de lange transpotdage, Herfra går det til Columbia i Missouri, hvor vi skal være ved Leslie et par dage. Turen dertil gik nemt og smertefrit, det første lange stykke kørte vi på almindelig hovedvej og den sidste 3 diedel på motorvej eller som de hedder herover interstate. Var fremme lidt over 4 , Leslie kom en lille time senere, men tiden gik med at se os omkring ved hendes nye hus, der ligger i naturskønne omgivelser, samt læse lidt. Da hun kom fik vi en rundvisning, og vist hvor vi skulle være de næste par nætter, sad udenfor og nød en kold cola inden vi kørte ind for at spise til aften. Hjemme igen Hyggesnakkede vi over en kold øl samt TV.

Fredag den 6 Oktober:

Op og spiste morgenmad på terrassen med udsigt ud over søen, fik samlet et apparat til at skære grøde i søen og afprøvet den, den virkede efter hensigten, men man bliver hurtigt træt i ens arme og beskidt bliver man også. Så gik det ind på hendes arbejde hvor vi hilste på nogle af hendes studerende en fra Japan og den anden kom fra Australien. De kommer til at lære en hel masse om genetik hos katte. Det var meningen at Leslie skulle med ud og se Budweiseres Clydedales heste, men hun skulle til et møde som hun ikke kunne melde fra til, så vi fik de 2 nye studerende bag i hendes bil og mig ved ratter og afsted det gik til Warm Springs Ranch 40 min. kørsel fra skolen. Budweiser opdrætter Clydales hestene her og der er omkring 100 af disse STORE heste på denne Ranch, det er inkl. føl. Fik en meget fin rundvisning hvor vi fik set staldene og de omkringliggende folde, der gi et 14 dage gammelt føl i en bås sammen med dens mor, vi fik set de nogle af de lastbiler der fragter dem rundt når de skal til parrader, det tag 6 timer at gøre de 8 heste klar og spændt foran den vogn de skal trække. Som afslutning på rundturen var der smagsprøver på øllet som de brygge, vi blev nu enige om at vi bedre kan lide Samuel Adams. fik dog købt lidt souvenier, inden turen gik tilbage mod Columbia. Det passede perfekt lige da vi kom ind på skolen kom Leslie gående ned af gangen, hun skulle lige give vores 2 nye venner en nøgle samt vise dem detrum de har fået stillet til deres rådighed mens de skal læse der. Så kørte vi ned for at hilse på nogle muldyr de har til at gå på en lille eng, derfra var det tid til at noget at spise, alle 5 ind i bilen og ud for at få noget rigtig god mad, tilbage på campus området for at sætte de 2 af, der er ca 30000 studerende i byen på 100000 indbyggere, udover dyrlæger er der læger, sygeplejesker jura og journalist man kan uddanne sig til. Så skulle vi lige forbi og have købt kattemad til hendes katte og is vi skulle have til dessert når vi kom hjem, den spiste vi mens vi så James Bond Skyfall. Så var det tid til at se dyner da morgendagen skal bringe os videre på vores lille tur.

Lørdag den 7 Oktober:

Op for at pakke spise morgenmad og så var vi klar til at køre 8:45. som sagt nok den længste køretur på 750 kilometer og nok en tidszone. Turen gik fra Missouri gennem Ellinios, Indiana for at ende i Dayton Ohio. Spiste til aften på Panera, tilbage på hotellet stod den på TV, hvor hovedtemaet på Weather Channel er nok en orkan i Golfen, det ser ud til at vi vil få lidt af den at mærke de nærmeste dage, men lad os nu se hvor slemt det bliver. Ellers er det kryds og tværs med en kold øl indenfor rækkevidde 🙂

Søndag den 8 Oktober:

Nok en transportdag stod foran os, derfor op morgenmad, pakkede bilen og on the road again. Ifølge vores gps fremme kl 15:35, meeeen nu er det jo sådan at vi godt kan lide at tage en lille omvej, og det var også tilfældet idag, drejede vi fra for at få en Cinnabon Roll, derfra ud på de små snoede veje I West Virginia, nogle steder kan man se der folk der har penge, men der er sandelig også områder der, hvor det er tydeligt at pengene er sluppet op for længst. Maryland kom også med på turen inden vi kom til Pennsylvania, hvor vi skal overnatte i Harrisburg. Spiste til aften Outbag Steakhouse, og der fik jeg en ORDENTLIG bøf, alt for stor til at det var sundt men hvor var den god :), tilbage på hotellet stod den på afslapning og football.

Mandag den 9 Oktober:

Så skulle vi ud til østkysten, men inden da skulle vi lige forbi og hilse på Maryann og Gery, derfra gik det ud til Ollie´s for at se om der var noget vi ikke kunne undvære, der blev puttet lidt ned i vognen, som sædvanligt, tilbage af I 81, lige som vi kom til en afkørsel stod trafikken totalt stille, der var sket en ulykke længere fremme, ud til siden, Susanne fangede korte og fik os ud på contry road, og forbi uden vi kom til at holde, blot en lille omvej, derfra gik det igennem New York, desværre i myldretiden, så inden vi kom frem til vores hotel i Jamestown var vi 2 timer længere tid om komme hertil :(, men pyt , vi skulle jo ikke være der til et bestemt tidspunkt.

Tirsdag den 10 Oktober:

sov længe og havde ikke travlt med at komme ud af vores lejlighed, som det i virkeligheden er på ikke mindre end på 150 m2, Kørte til den lokale IHOP og fik sen morgenmad, derefter kørte vi hen for se et par huse som er under frednings myndighedernes beskyttelse i staten. Det første var Chateaur-Sur-Mer som hjem for 3 generationer af Wetmore familien. Huset blev bygget i 1852. Her kan man se håndlavet Italiens håndlavet snedkerarbejde, de sendte ligefrem en snedker herover for at hjælpe de lokale snedkere med at sætte de forskellige paneler op, håndtrykte tapeter fra Ægypten og Japan og sjældne træstorter så langt væk som Mongoliet. Derfra kørte vi hen for at se noget af det mest storslået byggeri jeg nogensinde har set, har man penge nok så er her beviset for at der var rigeligt på kistebunden, især når man tænker på at det kun blev brugt 6 uger om året. Bygherre ikke mindre end Vandebilt som gav huset i gave til sin kone´s 49 tyvende års fødselsdag, og hun fik frie hænder til at lave det efter hendes eget ønske, sammen med arkitekt Richard Morris og forbilledet var Versailles. Huset hedder meget betegnet Marble House, bygget i 1892 og indeholder 500.000 m2 fod marmor udvendig og indvendigt, deraf navnet. Alva som hun hed bemærkede sig iøvrigt nogle år senere for at kæmpe for at kvinder skulle have stemmeret. Tilbage for at slappe lidt af, vi har jo ferie 🙂 Kørte hen for at spise til aften på en lille cafe, men han havde lukket køkkenet allerede kl 6, så vbi endte tilbage på IHOP. resten af aftenen i selskab med CNN og en kold øl.

Onsdag den 11 Oktober:

Sov længe, som det første vi gjorde da vi stod var at se om vores hus havde ramt ejendomsmarkedet, det havde det 🙂 billederne af var bedre end vi havde turdet håbe på. Så lidt TV og så ud og køre en lille tur for at se et par fyrtårne, det første var her på øen vi bor på Conanicus Island, som er det 3´die ældste fyrtårn i hele USA, der er et lille museum om fyrtårne der også, detvar desværre lukket, skulle ellers være værd at se, derfra over på fastlandet for at se Point Judith Lighthouse, dette kan kun ses på afstand da det er bemandet døgnet rund og port for, men naturen omkring er heller ikke at kimse af. Så var det tid til sen frokost og minsandten om vi ikke fandt en Taco Bell i Kingstown, nok en af de sidste vi får at se på denne tur. På vejen tilbage kom vi forbi en gammel mølle fra 1787, den ligger lige udenfor Jamestown. tilbage på vores hotel fik jeg pakket 2 kuffeter som begge er på de næsten 23 kilo som er max for ikke at skulle betale for overvægt, resten af dagen sidde på altanen eller sidde og se noget flimmer med en kold øl til vores sandwich.

Torsdag den 12 Oktober:

Så blev det tid til at sige farvel til vores dejlige condo i Jamestown for at begive os sydpå mod New York, istedet for at køre direkte derned havde vi besluttet os for at tage færgen mellem New London og Orient Point, og derfra køre til Riverhead, så har vi kun en lille times kørsel i morgen med mulighed for at se noget inden vi skal flyve. Da vi kom til Riverhead var det for tidligt til vci kunne tjekke ind, så vi besluttede os for at vælte det lokale Wallmart, og minsandten om det ikke lykkedes uden tanke på at jeg også skulle have plads til det i vores kuffeter :), derfra gik det til Taco Bell for at få sen frokost. Så var tiden blevet så meget at vi kunne tjekke ind på vores hotel. slappede lidt af inden vi gik over til et aquarium der ligger lige ved siden af, fint lille et, men det bedste var nu alligevel deres sommerfugle afsnit. Så stod den på at pakke kuffeter om, nu håber jeg bare min kuffertvægt vejer rigtigt ellers er der en her der får problemer. Spiste til aften på en restrurant der lå på den andenside af hotellet.

Fredag den 13 Oktober:

Morgenmad på hotellet, båret alle kuffeter ned en på 23 kilo næste 23.2 og sidste sneg sig op på 24 kilo. efter et par fosøg kom vi rigtigt ud af byen “Yvonne” ville ikke som vi ville, men Susanne overtog stygingen og så gik det derud af :). Vi besluttede os for at tage en færge mellem New London og Orient Point, da det var den korteste vej til New York. Færgen vi var med var en gammel dame der havde oplevet lidt af hvert, på et lille skilt stoder at den havde været med ved Omaha Beach i 1944, så det var et gammelt landgangsfartøj vi sejlede med. Fra Orient Point kørte vi til Fire Island Lighthouse, som har været med i MIB 2, det sjove er at dem der viste rundt derude vidste det ikke, de kunne godt nok ikke forstå der kom så mange mennesker fra forskellige stede i verden, så Fortalte Susanne om filmen og så kunne de godt se sammenhængen 🙂 Derfra kørte vi lige så stille mod JFK for at aflevere bilen ved Alamo, gutten der tog imod bilen glippede med øjnene og sagde at hvis der her passede så havde vi kørt 4102 miles = 6600 kilometer, ikke så ringe endda 🙂 Over i lufthavne for at tjekke ind, var lidt spændt på hvad de sagde til den kuffert der vejede 24 kilo, manden blikkede med det ene øje der og sagde at det var helt i orden, da alle købte lidt for meget når man var over there. Det fly vi skulle med var forsinket 1:5 time, noget med noget vand i hanerne, men afsted vi kom.

Lørdag den 14 Oktober:

Normalt plejer jeg ikke at skive om vores hjemkomst, men den her blev lidt anderledes, og årsagen skulle findes i vores forsinkelse ud JFK. Da vi kort før vi skulle lande i London kom en steward forbi og sagde at vi skulle kontakte British Airways skranke for at få vores biletter lavet om da vi ikke havde mulighed for at nå det fly vi skulle have været med. Da vi kom derhen sagde den flinke dame at vi skulle til Amsterdam for at komme til Billund og at vi ville være fremme kl 17:45 i stedet for kl 11:20, en hvis forskel! ud over at vi var så meget forsinket, minsandten hvad var ikke med da vi landede i Billund ? ALLE vores kuffeter de vil dukke op på et eller andet tidspunkt på mandag, regner vi med.