September 2019

Onsdag D 18 September:

Så er det endelig vores tur til at holde sommerferie. Skulle flyve fra Billund kl 10:10, satte bilen som Tina var så sød at hente, penge sparet. Da vi tjekkede ind og jeg var registret hele vejen til LA, mens Susanne kun kunne spores til Atlanta. Nå men det Måtte vi se på i Amsterdam, da vi kom dertil var flyet til Atlanta forsinket, så de havde ombooket fra Atlanta,desuden syntes de ikke det var nødvendig at vi sad sammen fra Amsterdam til Atlanta, det blev der lavet om på, samtidig fandt de også Susanne i deres system så vi kunne få lov til at holde ferie sammen. Mens vi sad og ventede på at komme ombord siger de i højtaleren at bagage personalet vil gå i strejke, så det ikke er sikkert at ens bagage kommer med det enkelte fly, fantastisk. Nå men vi blev enige om at det kunne løses. Da vi kom til Atlanta skulle vi så vente i 3 timer på grund af ombookningen, så vi var ført i LA kl 22. At LA er en stor by får man virkelig at se når man flyver ind til lufthavnen, over 20 min er flyet over byen. Nået vingeskudte til lufthavns hotellet, på farten i 26 timer.

Torsdag D 19 September:

Op, ALT for tidligt for at komme over i lufthavnen for at flyve til Tucson AZ, Tjekkede ind i god tid op til gaten efter vi havde fået købt morgenmad, flyet var lidt forsinket, uden vin havde opdaget det havde de flyttet vores afgang til nabogaten, nok på grund af vi var en anelse trætte, fandt ud af det 5 min for sent, havde heller ikke hørt de havde efterlyst os, godmorgen, nå hen og klage vores nød, fik en ny tid 5 timer senere. den nåede vi. Skulle have spist frokost hos Mary, det blev aflyst. Vel ankommet til Tucson gik vi til Alamo for at få udleveret bilen der skal fragte os rundt de næste 3 uger. Susanne havde hjemmefra lejet en lille SUV, vi fik udleveret nøglerne til en VW Atlas, 7 personers SUV, så jeg vil nødig se hvad en stor SUV er, en 42 personers bus? Fra lufthavnen kørte vi ud til Tanque Verde Ranch, hvor vi skal være 3 nætter. Kørte op til Mary for at sige hej og aftale et andet tidspunkt for at spise sammen. Derfra kørte vi på Cheesecake Factory for at spise til aften. Så var den dag også ved at være slut, da vi skal tidligt op imorgen.

Fredag D 20 September:

Som sagt tidligt op 05:30, da Susanne skal ud og ride for at nyde solopgengen og jeg skal på foto tur på gå ben. Carl og Janyc var to pensionerede skolelærere som nyder deres otium her. Jenyc som var den der førte an viste os 3 der havde tilmeldt os turen, et par fra Gibraltar og undertegnet mange fine motiver samt små fif. Da vi var færdige med turen og Susanne og jeg havde fået morgenmed og skulle til at køre ind for at være sammen med noget af Susanne´s familie, langt ud kom Carl og Jenyc og sagde vi lige skulle følge med dem, der var en slange de gerne ville vise mig, årsagen var ar Carl havde sagt der var masser af slanger, men vi havde ikke set nogen under vores tur hvilket jeg havde pointeret, med et glimt i øjet. Efter vores fototur havde de været igang med at fylde diverse forautomater til kolibrier og der stødt ind i en, som de nu ville vise mig, derfor var de gået op for at se efter os ved morgenmaden, utroligt betænksomt. Nå afsted det gik den skulle jo nødigt smutte igen. Ganske rigtigt der lå en Diamond Back (klapperslange) og nød solen, utrolig godt som den faldt ind i omgivelserne. Efter den oplevelse så gik det ind til Tucson for at mødes med Terry, Gerry og Marilyn resten af dagen. Terry kørte os ud til Desert Museum hvor Marilyn havde købt billetter til. Desert Museum er et sted hvor de planter og dyr man kan støde på her ørkenen er samlet på et sted.  Lige fra klapperslanger 13 forskellige arter, edderkopper og andet kryb via puma , ozelot til odder og fisk. Derfra gik turen til Guadalajara for at spise mexican food. Sidst på eftermiddagen måtte Susanne og jeg melde pas, der var simpelthen ikke mere kraft tilbage, gætter på at rejsetiden samt tidsforskellen gjorde sit. Lukkede øjnene allerede kl 20:30.

Lørdag D 21 September:

Sov længe og gik op for at spise morgenmad, for derefter lave ingenting udover læse og løse kryds og tværs indtil vi skulle ind og spise frokost på Guadalajara igen, dog en anden restaurant end den igår. Denne gang var det sammen med hende som Susanne boede ved da hun var udvekslings student. Jeg mødte for første gang Kim og Pam, Mary´s 2 døtre. Vi tilbragte et par hyggelige timer sammen. På vej tilbage hvor vi bor gjorde vi holdt ved Starbucks, kaffe til mig, uhm. Til aften gik vi op for at spise her. Vi havde bestilt plads til Cowboy Cookout, god mad og levende musik under åben himmel, kl 20:00 og ca 25 grader, lige til at holde til.

Søndag D 22 September:

Dagen startede tidligt, allerede kl 06:00, da Susanne skulle ud på hesteryg, igen. Hun skulle starte kl 06:30 og jeg skulle være ved cykeludlejningen kl 07:00. Deadri kom og gav os der skulle på mountainbike tur, hjelm, handsker samt en rigtig god cykel, fik fortalt at de havde en værdi af 3000$, skivebremser og jeg skal komme efter dig. Efter at have cyklet rundt i en time kom vi op til det sted hvor de serverede morgenmad, lidt efter kom Susanne så på hest. Efter et godt solidt morgenmad var det tid til down hill, godt der var gode bremser på, men sjovt var det. Derpå pakke bilen og tjekke ud, for nu står der Grand Canyon på programmet, vi har været her flere gange, men naturen gør bare at vi bliver nødt til at komme tilbage. Efter indtjek så lige ud og se hullet i jorden, derefter noget at spise og så op på værelset og pleje min forkølelse, træls.

Mandag D 23 September:

Vi besluttede os til at køre på Starbuck´s for at spise morgenmad og lige komme på internettet, da det er den eneste svaghed ved Grand Canyon, der er INGEN internet forbindelse der. Tilbage og så ud og gå en lille tur, derpå trængte jeg til en formiddags lur inden vi kørte ned til Canyonen igen, denne gang tog vi bussen et lille stykke ud for at gå langs remmen, jeg kunne dog ikke holde til at gå ret langt, så vi besluttede os til at jeg tog bussen helt ud til Hermits Rest og Susanne ville så gå et par stop mere inden hun ville tage bussen derud og vi kunne mødes der. Det blev dog lidt mere dramatisk end vi lige havde forestillet os, da der pludselig trak et uvejr indover, og så er der en fast procedure ALLE bliver evakueret ned på grund af fare for lynnedslag, jeg ventede på Susanne skulle komme, blev enig med mig selv at hvis hun ikke var ned den anden bus der kom derud, ville jeg tage den ned og så måtte vi finde hinanden nede ved hovedbygningen, jeg var heldig hun var med den og havde været så venlig at reservere et sæde til mig, bussen var stoppet med folk, da det var den sidste og alle skulle bare med den, færdig bum basta, der er amerikanerne ikke til at diskutere med. Tilbage til hotelværelset for at få noget varme inden vi kørte ned for at spise til aften og købe souvenirs.

Tirsdag D 24 September:

Tidligt op pakke bilen da det er tid til at vi skulle forlade Grand Canyon for denne gang, der blev ikke til så mange gåture denne gang på  grund af min forkølelse. Atter måtte Starbuck holde for med morgenmad inden vi lige skulle opleve Grand Canyon en sidste gang,denne gang med helikopter, kan kun anbefale det, på den møde får man virkelig er betagende syn af naturen. flyveturen varede 30 min men føltes bare som en lille sviptur, men den film der kører på nethinden vare evigt. Så ud på landevejen og en kort køretur ned til Sedona hvor vi skal være 3 nætter, området er kendt for sine helt fantastiske røde klipper. Vi gad ikke gå ud od spise, så vi smuttede forbi den lokale Safeway og handlede, så den stod på ost, oliven og rødvin. Så var der ikke mere strøm på batteriet, atter en lang dag.

Onsdag D 25 September:

Stod sent op for at gå ned og spise morgenmad her på hotellet, morgenmad er nu så meget sagt, men en form for. Besluttede os for at gå en tur ud i naturen, der er gode naturstier lige uden for vores hotel, turen blev ikke så lang da min forkølelse ikke er ovre endnu, og Susanne er begyndt at blive snottet. Resten af dagen blev til ren afslapning på terrassen i 28 graders varme, heller ikke så ringe endda, og det er jo ferie, igen bestemmer om vi skal fise rundt eller bare lade op. Ved 16 tiden besluttede vi os for at køre op for at se en kirke der er bygget ind i klipperne, den skulle først lukke kl 17, men der været en utilsigtet hændelse som de formulerede det, hvad der var sket er godt at vide men det vrimlede med politi, en gang imellem er der fint at være langsom i aftrækket. Vi besluttede os for at køre længere ud for at se flere af de fantastiske røde klipper. Derfra kørte vi til Cottonwood for at spise til aften på Taco Bell. På vejen hjem spurgte Susanne om vi kunne køre forbi Starbuck´s for at få kaffe, SÅ er hun syg, hun drikker aldrig kaffe ellers. Hjem for at se om de lokale nyheder skulle bringe noget om hændelsen oppe ved kirken, men det er ikke nemt at finde den kanal mellem 100 andre, lidt overdrevet, men der er mange.

Torsdag D 26 September:

Efter at have slappet af hele formiddagen, besluttede vi os for at køre op til den katolske kirke der var lukket i utide i går på grund af en utilsigtet hændelse, der var åbent idag, Ganske rigtigt var en af ruderne tapet godt til med gaffa tape, så man godt efter så kunne man se der var 2 skudhuller i den. Kirken i sig selv er ret lille, men som i alle katolske kirker er der mulighed for at købe diverse souveniers. Derfra gik turen til Cottenwood for at spise sen frokost på Panda Express, derhjemme ville det være Kina Grill. Så var det tid til at vælte den lokale Wallmart, som altid er god for impulsindkøb, samt nogle ting til vores raffle til fordel for WINN på JYRAK´s udstillinger. Desuden skulle vi have tanket på med diverse proviant til vores længste træk der skal ske i morgen.

Fredag D 27 September:

Forlod hotellet kl 8 Sedona er et vidunderligt område, men nu har vi jo besluttet os til at køre til New York, så starter vi med at køre til Amarillo texas, en tur på lidt over 600 milles, gjorde et par hold undervers for at tanke og spise frokost, men selve køreturen forløb helt uden problemer, trafikken er ikke så tæt herude. Vel ankommet på Staybridge hotel, og have fået vores habengut slæbt ind fik vi startet en maskinfuld vasketøj, for derefter køre hen på den lokale IHOP for at spise sen aftensmad, selv om klokken var over 21 var der fyldt med familier der var ude og spise, tilbage på hotellet fik vi vasketøjet over i tørretumbleren, da den var færdig var det også godnat fra vores side.

Lørdag D 28 September:

Tog det roligt med at få morgenmad og så pakket kuffert, nu med en masse rent tøj, ikke ringe, og så kostede det kun 2 dollas for sæben. Afsted fra Amarillo retning Oklahoma City, det meste af vejen går den sagn omspundne Rute 66, da der så var en henvisning til et museum angående Rute 66 besluttede vi os til at køre ind for at se det Elk City, det viste sig at være lidt af en fuser, det var mere et lokal historisk museum end en fortælling om Rute 66, men pyt vi fik strukket vores ben og det er heller ikke så ringe endda. Så sidste stykke ind til Oklahoma City, hvor vi skal være 2 nætter på Holiday In Express & Suites. Aftensmaden blev indtaget på Texas Roadhouse, hvor de serverer møre bøffer og ribs, samt meget andet godt.

Søndag D 29 September:

Så blev det store ZOO tur, inden vi tog hjemmefra havde vi set at Oklahoma City, har en af USA´s bedste Zoo´s, det holdt stik. Da vi havde bestalt for at komme ind gik vi med det samme ind og købte et VIP pas, så vi kunne komme ind og få en guidet tur ind til Galapagos Skildpadderne. Inden vi kom så langt skulle der lige bruges et par timer sammen med andre dyr, vi så bla a en flamingo der havde en meget lille udgave af en Camp bandage, specielt udviklet til at styre et dårligt knæ. fik udleveret en kop med nektar ind til en flok papegøjer der udemærket var klar over hvad de indeholdt, inden Susanne havde fået låget af sad der der allerede en på hendes hånd og der blev den og drak lystigt til der kom 2 andre og forlangte en tår også, men den lettede lige og satte sig på min hat så den var i nærheden. Så blev det tid til at besøge skildpadderne , vi hilste på 2 af dem Ellie og Max, Ellie en lidt ældre dame på 85 og Max var kun 56, ingen alder, da de kan blive 200, der var 2 andre men de var ikke i nærheden, den ældste er 110. Man skal passe på fingrene Max kan nemt bide en finger af, derfor blev grønsagerne sat på en pind så ens fingre var sikre. Deres hud virker meget tør at røre. Derudover var der selvfølgelig elefanter-giraffer-næsehorn-tigre og alt hvad der ellers skal være i en ZOO, så gør det jo heller ikke noget at vejret var godt, let overskyet og 34 grader, dejligt har i september. Aftensmaden blev indtaget på Olive Garden en Italiensk kæde, vi blev enige om at den faktisk slår Cheesecake Factory, sorry.

Mandag D 30 September:

Besluttede os for at forlade Oklahoma City og køre til Columbia, MO. Det selv om vi ikke havde en klar aftale med Leslie, da vi kom ud til hende var hun ikke hjemme, efterlod en note om vi havde været forbi, kørte derfra til Starbuck´s, både for at få en kop kaffe og for at kunne komme på nettet, da vi kom derind fik vi booket et hotel i nærheden og der lå en besked fra Leslie, så hen og tjekke ind, og så ud til Leslie hvor vi hyggede os med kattesnak og amerikansk fodbold. Da vi kom tilbage til hotellet bookede vi 2 nætter mere da vi aftalte med Leslie at komme ind på universitet i morgen for at se på nogle af de ting hun har gang i.

Tirsdag D 1 Oktober:

Efter morgenmaden gik vi hen vor at få vores nøglekort opdateret da det jo kun gjaldt 1 nat, så vi blev tjekket ud og ind igen med det samme og kunne dermed beholde vores værelse. Da vi kom derop lå der en besked fra Leslie at hun desværre blev nødt at aflyse vores aftale da hun blev nødt til at sidde i diverse møder hele dagen, nå men nu er det jo ikke sådan at vi så bliver handlingslammet, så vi kørte ved frokosttid, efter Susanne igen havde fået lavet en del kontorarbejde mht JYRAK, først på vores uundværlig Taco Bell, for derefter ud til Booneville, hvor Budweiser har deres stutteri af Clydedales heste, på Varm Spring Farm. Vi blev modtaget af 5 hopper med føl, derfra gik det op til rundvisningen der varede en time, hvor man ser de forhold de opdrætter hestene på, de er overvåget 24/7. Der er 3 teams der er på landevejene 300 dage om året, hvet team består af 3 store lasbiler, den ene indholder vogn og alt det grej der ellers er behov for. de 2 andre står hestene på specielt gummigulv og selve traileren er luftafdæmpet. Når de 8 heste er spændt for vognen sidder kusken med en vægt på 17,5 kilo tømmer plus der træk der kommer fra hestene, ikke noget at sige til de er 2 til at skiftes til at køre. Når de kører sidder der en Dalmatiner på sæde sammen med dem. Ud over de 8 heste er der altid 2 reserve heste med i tilfælde en af dem der er i spændet ikke er fit for fight. Efter en meget varm tur, termometeret står 35 grader, så gik det forbi den lokale Wallmart for at få tanket op på Cola fronten. Spiste sammen med Leslie på Olive Garden, havde en rigtig hyggelig aften.

Onsdag D 2 Oktober:

Kørte ind hvor Leslie arbejder ved 12 tiden, hun sad stadigt i møde, så vi fik en lille snak med 2 forskere der var på laboratoriet, da hun kom gik vi hen for at spise frokost sammen i deres kantine. Da vi kom tilbage på laboratoriet gik vi igang med at arbejde, der var en fryser der går ned til minus 77 grader som skulle om katalogiseres, så alle bokse skulle ud fotograferes for derefter gennemgås i deres kartotek for at se om det passede med de billeder Susanne og jeg havde taget. Det startede Susanne med og jeg hjalp med at skaffe mere plads i en anden fryser til andre prøver, samt flytte prøver fra et køleskab til en anden skuffe der senere skal i fryseren. Sidst på eftermiddagen gik vi ned til nogle muldyr de har gående, 2 af dem var spændt for en vogn og så gik det rundt på universitettes område, begge muldyr er 26 år, men det var ikke til at hverken se eller mærke på turen. Først på aftenen sad vi ude og spiste baby ribs i 28 graders varme, kan ikke lige komme på hvornår vi sidst har gjort det, i det fjerne kunne vi se på lynene fra et uvejr.

Torsdag D 3 Oktober:

Så blev det tid til at forlade Columbia og kører til Versailles i Kentucky, hvor vi skal være på et B&B, et rigtigt smukt sted, det eneste der kunne være bedre er deres internet forbindelse har noget tilbage at ønske. Turen herop gik stille og roligt kørte forbi buen i St. Louise og var en lille afstikke ud på landet og med det samme kan man se at mange stede herovre står tiden stille eller ligefrem går tilbage, mange faldefærdige huse og forretninger der har måttet dreje nøglen om. Til gengæld her i Kentucky er der MANGE opdrættere af galopheste og det er der penge i. Der er kilomerter vis af nydeligt hegn til folde hvor der går heste. Spiste til aften på Cattlemans Roadhouse, gode bøffer, vores GPS var lidt uenig med Google Maps om hvor det lå, Google Maps vandt.

Fredag D 4 Oktober:

Vi havde ikke rigtigt planlagt noget, men besluttede os for at køre op for at se Kentucky Horse Park, som vi besøgte tilbage i 1992, så det er nogle dage siden. Stedet en en hyldest til alle heste raser samt hvor nogle af hestesportens Grands stå efter de har ydet deres til sporten,de er på pension. Hvis man bare kan lide heste en lille smule er dette stedet at besøge. Susanne fik mulighed for at komme ud og ride atter en gang og den mulighed greb hun, for et lille beløb. Stedet har også store events og har staldplads til op til 1000 heste. Mens vi var der kom der adskellige store hestetransporter og lasbiler med heste. På vej tilbage til vores B&B stoppede vi ved Walmart for at købe ind til vores aftensmad som atter blev indtaget på terrassen i 25 graders varme.

Lørdag D 5 Oktober:

Efter vores morgenmad på vores B&B, som stadig ikke slår benene væk under os, med det vi har været vandt til på de andre B&B´s vi har været på, ned for at slappe lidt af inden den stod på hest igen, man kan næsten ikke nævne Kentucky uden også sige hest, galopheste for at være mere præsis. Her ligger det ene store stutteri efter det andet, nogle ejet af amerikanere men også en hel del af folk fra mellemøsten med mange oliedollars på lommen. Susanne havde valgt et af de første, et stutteri der hedder Windstar, et stutteri der strækker sig over 30000 acres, 40 miles asfalteret veje, 150 miles hegn omkring diverse  folde, diverse stalde samt 45 boliger til nogle af de 180 ansatte. Hestene er overvåget 24/7 og der er 2 dyrlæger ansat fast. sidste år tog de 2900 hopper ind til bedækning og prisen ligger mellem 8000$ og 80000$ pr levende født sundt føl, desuden får de selv 180 føl om året, hvoraf de fleste blive solgt på auktion året efter. Man skulle måske skifte opdræt fra kat til hest :). Rundvisningen startede med at vi fik set det stald område hvor hingstene går, stor og lys. De har flere af deres hingste der har vundet Kentucky Derby, hvilket er et af de helt store løb herovre. De har noget af en personlighed hver især, alle blive redet hverdag, undtaget er dog en der hedder Tiznow, han lægger sig ned og nægter at røre sig ud af flækken, hvis han så bliver puttet i en horse walker splitter han også den ad, så han bliver kun støvsuget og børstet hver dag, de andre bliver vasket og børstet hver dag, de skal jo altid fremstå pæne når der kommer folk for at se dem og hvilken en af dem der passer bedst til der hopper. Hopperne kommer til stutteriet til bedækning, i galopsporten er der ikke noget der hedder kunstig befrugtning. Derefter gik det i limosine størrelse golfvogn rundt i terrænet for at se folde heste bygninger og høre om området. Hele rundvisningengen tog 2 timer. Derfra kørte vi rundt i området og kom forbi andre store og mindre stutterier, vi kom også forbi et whisky distilleri, kørte ind for at høreom de gav rundvisninger, det gjorde de men vi skulle vent knap 2 timer før der var ledige pladser, så meget er der ingen af os der går op i whisky at vi gad og vente på det. på vej tilbage til vores B&B gjorde vi holdt ved Starbucks og fik kaffe med hjem som vi sidder og nyder på terrassen i 25 graders varme ikke ringe her i oktober måned. Dagen sluttede af med en tur på Taco Bell, idet vi ikke regner med at støde ind i ret mange fra nu af, men man ved jo aldrig.

Søndag D 6 Oktober:

Så blev det tid til at forlade vores B&B, efter en so so morgenmad kørte vi derfra og for første gang forlod vi et B&B uden den største vemod. Turen gik til West Virginia hvor vi skal overnatte en enkelt nat, på vej herop gik det gennem store skovområder rullende bakker og smuk natur, vi snakkede om hvor stor forskel vi har oplevet under vores tur på vej tværsover landet. vi har en enkelt overnatning på Morgantown Marriott at Waterfront Place Hotel. Jeg kan kun sige WOW. Til aften besluttede vi os for at spise på Olive Garden, atter en gang dejlig mad, da vi skulle betale kom vi til at tale lidt med tjeneren og min sandten om han ikke kom sammen med en dansk pige bosat i Ålborg, han havde været 5 gange der, kunne udtale bynavne rigtigt så da vi fortalte vi kom fra Horsens og fortalte den ligger mellem Kolding og Århus vidste han hvor det var, en gang imellem er verden lille.

Mandag D 7 Oktober:

Det var med stort vemod vi forlod hotellet, men vi har lovet os selv at der MÅ vi simpelthen forbi en anden gang, turen gik til New York hvor vi skal tilbringe 2 nætter, vi stoppede undervejs ved Maryann og Gery i Pennsylvania, vi har kendt dem i mange år, og benytter altid lejligheden til at kigge forbi når vi er på de kanter, de er efterhånden et ældre par, men altid godt at se dem, så lang tid muligheden er der. Nu ankommet til vores hotel og trætte. Det er betydeligt hårdere at køre her end vestpå, der køres betydeligt tættere og hårdere her. Spiste til af på Wendy, en burger kæde herovre, kørte hjem på hotellet og fik en stille øl, Samuel Adams Oktoberfest, smager rigtig godt.

Tirsdag D.8 Oktober:

Spiste sent morgenmad på IHOP, kørte derfra til Sandy Hook, hvor USA´s ældste fungerende fyrtårn ligger, fungeret siden 1764 og stadig i drift. Sandy Hook har også været et fort for at beskytte indsejlingen. til New York. Jeg tog en guidet tur op i fyrtårnet, en snæver spindeltrappe for at slutte af med en hønsestige der næsten gik lodret op, men når man først er kommet derop er der en fantastisk udsigt, man kan tydeligt se New York skyline deroppe fra. Det var bestemt ikke noget for Susanne. Vel nede igen gik vi over for at se på et af de fæstningsværker der havde stået morterer i, Fortet hedder i øvrigt Fort Hancock, det stoppede i 1919 og så har naturen lige og så stille fået lov til at overtage stederne. Et andet sted stod der kanoner der kunne skyde tværs over indsejlingen. Stedet er også et stort fuglereservat, hvilket vi så et lille bevis for ved  at se en bald eagel, hejre samt et utal af små fugle, sidst men ikke mindst er det et yndet udflugt sted om sommeren for at tage hen og bade i Atlanterhavet. På vej tilbage til hotellet skulle vores dejlige låne bil lige have et splas and das, men i staten New Jersey må man ikke selv tanke sin bil, så pænt vente til det bliver ens tur, sige for hvor meget der skal på og hvilken oktan. Tilbage på hotellet blev det den tid hvor jeg skal prøve at pakke kufferterne så de rammer 23 kg, det kan godt være en udfordring. men jeg plejer da ramme meget godt. Resten af aftenen ren afslapning.

Onsdag D 9 Oktober: